{"id":8182,"date":"2016-03-10T12:27:32","date_gmt":"2016-03-10T11:27:32","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.cronicaelectronica.org\/?p=8182"},"modified":"2017-01-01T18:11:55","modified_gmt":"2017-01-01T17:11:55","slug":"against-nature-reviewed-by-passiveagressive","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/blog.cronicaelectronica.org\/?p=8182","title":{"rendered":"\u00e2\u20ac\u0153Against Nature\u00e2\u20ac\u009d reviewed by Passive\/Aggressive"},"content":{"rendered":"

\"cronica103_520\"<\/a>
\nDet absolut f\u00c3\u00b8rste, man undrer sig over, n\u00c3\u00a5r man s\u00c3\u00a6tter den seneste plade fra den engelske lydkunstner Simon Whetham p\u00c3\u00a5, er titlen. Han har ad flere omgange ydet bidrag til det fremragende radioprogram Framework, som i mange \u00c3\u00a5r har arbejdet for at udbrede kendskab og k\u00c3\u00a6rlighed til lydkunst, field recordings og naturlyde. Fra en kunstner, som i \u00c3\u00a5revis har lavet feltoptagelser og brugt dem til sp\u00c3\u00a6ndende v\u00c3\u00a6rker, er \u00e2\u20ac\u0153Against Nature\u00e2\u20ac\u009d ved f\u00c3\u00b8rste \u00c3\u00b8jekast den mest blasfemiske titel, man kunne forestille sig.<\/p>\n

Pladen er udgivet p\u00c3\u00a5 det portugisiske kvalitetslabel Cr\u00c3\u00b3nica, som foruden Whetham ogs\u00c3\u00a5 udgiver plader med kunstnere som Marc Behrens, Francisco L\u00c3\u00b3pez og Lawrence English, hvis genrem\u00c3\u00a6ssige udgangspunkt ogs\u00c3\u00a5 ligger i ber\u00c3\u00b8ringsfladerne mellem eksperimenterende musik og lydkunst.<\/p>\n

\u00e2\u20ac\u0153Against Nature\u00e2\u20ac\u009d er Whethams tredje udgivelse p\u00c3\u00a5 Cr\u00c3\u00b3nica, og den fungerer som efterf\u00c3\u00b8lger til den ekstremt overbevisende \u00e2\u20ac\u0153Never So Alone\u00e2\u20ac\u009d fra 2013. Pladens r\u00c3\u00a5materiale, som er optaget under et residency i Kristiansand, best\u00c3\u00a5r af lyde, som er kendetegnet ved sammenbrud af en strukturel orden: \u00e2\u20ac\u0153Sounds emitted by badly built microphones, over-burdened amplifiers, motors driven by sound impulses, misbehaving software, objects toppling.\u00e2\u20ac\u009d Pladen omfavner p\u00c3\u00a5 et strengt konceptuelt niveau mislyd, fejl og uforudsigeligheder, og projektet synes at v\u00c3\u00a6re forvaltningen af dette niveau.<\/p>\n

Faktisk lyder \u00e2\u20ac\u0153Against Nature\u00e2\u20ac\u009d som \u00c3\u00a9t langt, heroisk fors\u00c3\u00b8g p\u00c3\u00a5 fra Whethams side at tage herred\u00c3\u00b8mme over sit eget materiale. Hans metode er at behandle sine optagelser som objekter og iscenes\u00c3\u00a6tte dem p\u00c3\u00a5 ny; give dem ny kontekst. Det er d\u00c3\u00a9n indre dynamik, som driver pladen fremad. Materialets sm\u00c3\u00a5 ikke-intentioner g\u00c3\u00b8r hele tiden modstand, og resultatet giver fornemmelsen af en konstant sydende tilstand af ustabilitet, st\u00c3\u00b8j, melankoli og kamp. Sp\u00c3\u00b8rgsm\u00c3\u00a5let er, hvorvidt det er en kamp, Whetham kan vinde; om han overhovedet kan f\u00c3\u00a5 sit materiale til at makke ret og blive p\u00c3\u00a6nt st\u00c3\u00a5ende, stille, i nye konstellationer.<\/p>\n

Lydkunst lider (i h\u00c3\u00b8jere grad end m\u00c3\u00a5ske nogen anden kunstgenre) under den forbandelse, at det tiltr\u00c3\u00a6kker pseudo-kunstnere og dilettanter, der med udgangspunkt i retningsl\u00c3\u00b8st klovneri v\u00c3\u00a6ver atter nye varianter af Kejserens Nye Plader. Simon Whetham tilh\u00c3\u00b8rer imidlertid lydkunstens elite, og han er f\u00c3\u00b8r sluppet af sted med langt mere vanvittige ting end et genstridigt r\u00c3\u00a5materiale. Eksempelvis er det lykkedes ham at blande feltoptagelser og musik, uden at det er blevet uudholdelig kitsch. En sand pr\u00c3\u00a6station.<\/p>\n

P\u00c3\u00a5 samme m\u00c3\u00a5de er \u00e2\u20ac\u0153Against Nature\u00e2\u20ac\u009d en balancegang eller en stil\u00c3\u00b8velse i at producere et konceptuelt v\u00c3\u00a6rk, som langt hen ad vejen undg\u00c3\u00a5r de f\u00c3\u00a6lder, som konceptuelle v\u00c3\u00a6rker ellers normalt falder i: De bliver hermetiske og utiln\u00c3\u00a6rmeligt pastorale i deres insisteren p\u00c3\u00a5 ren \u00c3\u00a5nd. Derimod lyder Whethams v\u00c3\u00a6rk til tider ogs\u00c3\u00a5 rigtig godt.<\/p>\n

Mere end m\u00c3\u00a5ske nogen anden inden for genren mestrer Simon Whetham forholdet mellem forgrund og baggrund \u00e2\u20ac\u201c eller rettere flade og objekt. Af og til bev\u00c3\u00a6ger lyde sig um\u00c3\u00a6rkeligt fra baggrunden ind i forgrunden og tilbage igen; andre gange tr\u00c3\u00a6nger materialets beskaffenhed igennem og g\u00c3\u00b8r overgangene alt andet end smidige, \u00c3\u00a1 la lyden har udf\u00c3\u00b8rt en ulovlig handling og vil blive lukket.<\/p>\n

Der er en indbygget dobbelthed i \u00e2\u20ac\u0153Against Nature\u00e2\u20ac\u009d. Det ene \u00c3\u00b8jeblik forekommer den smuk og im\u00c3\u00b8dekommende, det n\u00c3\u00a6ste sidder man og presser h\u00c3\u00b8retelefonerne mod \u00c3\u00b8rerne for at fors\u00c3\u00b8ge finde rundt i, hvad fanden der egentlig foreg\u00c3\u00a5r derinde i lydbilledet. Pladen ligger hele tiden og sl\u00c3\u00a5r sig mellem det akkurat forst\u00c3\u00a5elige og det akkurat uforst\u00c3\u00a5elige, og det er netop d\u00c3\u00a9r, \u00e2\u20ac\u0153Against Nature\u00e2\u20ac\u009d henter sin kunstneriske kraft. Man f\u00c3\u00a5r simpelthen aldrig en fornemmelse af, at Whetham har fuld kontrol over sit materiale, men det lader heller ikke p\u00c3\u00a5 noget tidspunkt til for alvor at v\u00c3\u00a6re meningen. Jonas Siig<\/em><\/p>\n

via Passive\/Aggressive<\/a><\/p>\n