Der er stadig salg i den ret beset temmelig gamle id\u00c3\u00a9 med at blande elektroniske og akustiske instrumenter, og ikke mindst synes kombinationen af electronica og indiepop \u00e2\u20ac\u201c laptop og sang\/guitar \u00e2\u20ac\u201c fortsat at tr\u00c3\u00a6kke folk til. Frugterne af denne hybrid er dog ikke altid lige overbevisende, ofte virker det faktisk som om det \u00e2\u20ac\u009dandet\u00e2\u20ac\u009d element har en rent dekorativ funktion, hvad enten det er indie-sangskriveren, som pepper sine numre op med smarte digitaleffekter, eller electronica-n\u00c3\u00b8rden, som tilf\u00c3\u00b8jer mere \u00e2\u20ac\u009dvarme\u00e2\u20ac\u009d og \u00e2\u20ac\u009dautentiske\u00e2\u20ac\u009d lydkilder til sin kliniske produktion. S\u00c3\u00a5danne dekorationer kan selvf\u00c3\u00b8lgelig fungere udm\u00c3\u00a6rket, hvis ellers de underliggende kompositioner er gode og har plads til dem, men derfra er der dog stadig et stykke vej til, at det i sig selv skulle v\u00c3\u00a6re en specielt interessant eller nyskabende bedrift at blande de to verdener. Der synes desv\u00c3\u00a6rre at v\u00c3\u00a6re alt for mange tilf\u00c3\u00a6lde, hvor strategien virker som en kreativ sovepude, og hvor tilf\u00c3\u00b8jelsen af enten elektronik eller akustiske instrumenter i bedste fald fremst\u00c3\u00a5r un\u00c3\u00b8dvendig, i v\u00c3\u00a6rste fald direkte irriterende. Men heldigvis kommer man s\u00c3\u00a5 ogs\u00c3\u00a5 en gang imellem ud for plader, som f\u00c3\u00a5r noget virkelig originalt ud af fusionen. En s\u00c3\u00a5dan er Vitor Joaquims Flow, som vinder gevaldigt ved ikke blot at v\u00c3\u00a6re den rendyrkede knitre-electronica, som er det umiddelbare udgangspunkt.<\/p>\n
N\u00c3\u00a5r albummet virker s\u00c3\u00a5 godt, skyldes det blandt andet, at det meget konsekvent holder sig til det skarpe, syntetiske electronica-lydbillede, og at de ikke-elektroniske elementer er f\u00c3\u00a5 og stramt integrerede i helheden. Filipa Horas fjerne, t\u00c3\u00b8vende stemme glider um\u00c3\u00a6rkeligt sammen med de s\u00c3\u00a6rt distr\u00c3\u00a6te glitchlyde, og kombinationen skaber en s\u00c3\u00b8vnig, n\u00c3\u00a6rmest dagdr\u00c3\u00b8mmende effekt, som dog hele tiden kun er udgangspunktet for numrenes forbl\u00c3\u00b8ffende evne til at vokse sig store og dramatiske, b\u00c3\u00a5ret af en kompositorisk stringens og stemningsm\u00c3\u00a6tning, som alt for ofte mangler i glitch. En uudgrundelig, n\u00c3\u00a6sten mystisk stemning hviler over albummet og forst\u00c3\u00a6rkes af Horas fragmenterede og til tider uudtalte ord, der fremst\u00c3\u00a5r som noget i retning af sp\u00c3\u00b8gelset af Laurie Anderson \u00e2\u20ac\u201c en Anderson, som endegyldigt er blevet opl\u00c3\u00b8st i den samme teknologiske verden, hun normalt optr\u00c3\u00a6der som en underfundig iagttager af, og nu kun eksisterer som hakkende, kropsl\u00c3\u00b8se lydbidder. Ogs\u00c3\u00a5 brugen af guitar, p\u00c3\u00a5 to numre, er dejligt atypisk og underspillet. Klare, skarpe m\u00c3\u00b8nstre vokser fuldendt sammen med ringlende digitaleffekter, og er helt befriet for indietronicaens s\u00c3\u00a6dvanlige shoegazer-vanet\u00c3\u00a6nkning. I stedet skabes en dybt original fusion af det fremmedartede og det bev\u00c3\u00a6gende, og det er i sig selv lidt af en bedrift inden for en stil, hvor netop de elementer har det med at ende som henholdsvis tom abstraktion og dvask behagesyge.<\/p>\n
En s\u00c3\u00a5dan langt mere traditionel form for electronica-med-akustiske-indslag finder man hos Monoceros, hvis Tales for Silent Nights byder p\u00c3\u00a5 en god bunke s\u00c3\u00a6rdeles velafpr\u00c3\u00b8vede stilgreb: Naivistiske enfinger-melodier, brede \u00e2\u20ac\u009dmelankolske\u00e2\u20ac\u009d klangflader og knitrende beats, som dydigt n\u00c3\u00b8jes med at holde takten i baggrunden. Der er afgjort tale om svulmende vellyd af den slags, som n\u00c3\u00a6sten bliver for meget af det gode, men omvendt m\u00c3\u00a5 man ogs\u00c3\u00a5 lade Monoceros, at han slipper ganske heldigt fra det og trods alt ogs\u00c3\u00a5 har mere at byde p\u00c3\u00a5 end blot de velkendte klicheer. Ikke at han fremviser noget videre nyt\u00c3\u00a6nkende eller udfordrende, men numrene er for det meste skruet sammen med flere kompositoriske detaljer, end man typisk er ude for i stilen. Man kan sige, at albummet er velarrangeret i ordets bedste forstand. Melodierne folder sig langsomt ud og bliver stadig mere fyldige, imens roligt \u00c3\u00a5ndende lyddyner og diskrete baggrundsklik holder det hele stilf\u00c3\u00a6rdigt afbalanceret, s\u00c3\u00a5 det virker mere ligefremt og simpelt, end det egentlig er. Flere steder bliver det for p\u00c3\u00a6nt og mageligt, ganske som brugen af guitar og leget\u00c3\u00b8jsklokkespil blot er med til at g\u00c3\u00b8re det hele en tand mere tyktflydende end det beh\u00c3\u00b8ver, men Tales for Silent Nights virker i sidste ende som album, fordi helheden fungerer bedre end delene hver for sig. At mere originalitet og flere skarpe kanter ville have gjort underv\u00c3\u00a6rker er klart, men alligevel viser Monoceros, at den konsekvente dyrkelse af velproduceret vellyd nogle gange kan have sin berettigelse.<\/p>\n
Jannik Juhl Christensen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der er stadig salg i den ret beset temmelig gamle id\u00c3\u00a9 med at blande elektroniske og akustiske instrumenter, og ikke mindst synes kombinationen af electronica og indiepop \u00e2\u20ac\u201c laptop og sang\/guitar \u00e2\u20ac\u201c fortsat at tr\u00c3\u00a6kke folk til. Frugterne af denne hybrid er dog ikke altid lige overbevisende, ofte virker det faktisk som om det \u00e2\u20ac\u009dandet\u00e2\u20ac\u009d … <\/p>\n