Mange kedelige ting er i tidens l\u00c3\u00b8b blevet lavet i avantgardens navn, men som Brian Eno har pointeret, s\u00c3\u00a5 kan man sagtens gl\u00c3\u00a6de sig over, at der er nogle, der laver de helt ekstreme og abstrakte lydeksperiementer, ogs\u00c3\u00a5 selvom man ikke n\u00c3\u00b8dvendigvis selv orker at h\u00c3\u00b8re dem. Der er stadig tale om en slags musikalsk grundforskning, hvis resultater siden kan vise sig brugbare i helt andre og langt mere givende sammenh\u00c3\u00a6nge. At sige, at der er tale om \u00e2\u20ac\u009dgrundforskning\u00e2\u20ac\u009d er samtidig det absolut p\u00c3\u00a6neste, man kan sige om Gintas Ks 60 x one minute audio colours of 2kHz sound, selvom forskningen samtidig m\u00c3\u00a5 siges at v\u00c3\u00a6re s\u00c3\u00a5 banal, at det er sv\u00c3\u00a6rt at forestille sig, at den nogensinde ville kunne bruges til noget som helst. For en halvtreds \u00c3\u00a5r siden eller mere, hvor simple elektroniske tonemanipulationer stadig var en relativt ny ting, ja, der kunne det m\u00c3\u00a5ske have v\u00c3\u00a6ret brugbart, men den dag i dag er det \u00c3\u00a6rlig talt sv\u00c3\u00a6rt at se, hvem der har brug for \u00e2\u20ac\u201c endsige kunne finde p\u00c3\u00a5 at h\u00c3\u00b8re \u00e2\u20ac\u201c en hel time med en 2 kHz-tone, som mere eller mindre systematisk k\u00c3\u00b8res gennem en r\u00c3\u00a6kke digitale modulationer, med en ny hvert minut.<\/p>\n
Det er m\u00c3\u00a5ske ikke teoretisk umuligt, at der kunne komme noget godt ud af denne tilgang, man kan trods alt komme ret langt omkring rent lydm\u00c3\u00a6ssigt ved modulation af rene toner. Imidlertid g\u00c3\u00a5r Gintas K meget puritansk til sagen, og mere end halvdelen af v\u00c3\u00a6rket lyder som et pr\u00c3\u00b8vebillede h\u00c3\u00b8rt med forskellige m\u00c3\u00a6ngder af \u00c3\u00b8revoks i \u00c3\u00b8rene. Dette kombineres s\u00c3\u00a5 med passager, hvor der er lidt mere \u00e2\u20ac\u009dgang\u00e2\u20ac\u009d i den, hvilket stort set vil sige forskellige former for simpel puls i varierende hastigheder, og momentvise udbrud af st\u00c3\u00b8j. Ud af den time det hele varer, er der m\u00c3\u00a5ske alt i alt en fire-fem minutter, hvor det tangerer noget let stemningsfuldt. Resten er endnu mere dr\u00c3\u00a6bende kedeligt, end man havde troet muligt ud fra det teoretiske udgangspunkt.<\/p>\n
S\u00c3\u00a5 er der langt mere at komme efter p\u00c3\u00a5 Lengvai, den f\u00c3\u00b8rste halvdel af den dobbelt-cd, som 60 x one minute udg\u00c3\u00b8r anden halvdel af. Ogs\u00c3\u00a5 her er der tale om abstrakt atonal \u00e2\u20ac\u009dlydkunst\u00e2\u20ac\u009d, blot med den markante forskel, at numrene har f\u00c3\u00a5et lov til at udvikle sig som lange, flydende og varierede forl\u00c3\u00b8b i stedet for at v\u00c3\u00a6re underlagt en benh\u00c3\u00a5rd teoretisk sp\u00c3\u00a6ndetr\u00c3\u00b8je. Gintas K viser sig her som en fin repr\u00c3\u00a6sentant for hybrid-stilen mellem minimalistisk glitch og atmosf\u00c3\u00a6risk st\u00c3\u00b8j, besl\u00c3\u00a6gtet med navne som Pan Sonic og Pixel, og fyldt med sk\u00c3\u00a6rende blip-lyde, m\u00c3\u00b8rkt rugende loops og hakkende digitalfejl-grooves. Intet af dette er videre originalt, og Lengvai er samlet set ogs\u00c3\u00a5 lige lidt l\u00c3\u00a6ngere end det har godt af, men den musikalske kvalitet er ikke desto mindre ganske h\u00c3\u00b8j, og det bliver aldrig decideret kedeligt eller overfl\u00c3\u00b8digt \u00e2\u20ac\u201c h\u00c3\u00b8jst en smule anonymt i perioder. For tilh\u00c3\u00a6ngere af stilen skulle der s\u00c3\u00a5ledes nok v\u00c3\u00a6re noget at komme efter, hvis de ellers kan bide i sig ogs\u00c3\u00a5 at skulle betale for 60 x one minute i samme omb\u00c3\u00a6ring.<\/p>\n
En anden plade, som fremst\u00c3\u00a5r splittet mellem interessant avantgarde-electronica og et lidt for dominerende teoretisk koncept, er Gescoms MiniDisc. Splittelsen opst\u00c3\u00a5r dog i dette tilf\u00c3\u00a6lde, fordi v\u00c3\u00a6rket \u00e2\u20ac\u201c oprindeligt en eksklusiv mini disc-udgivelse fra 1998 \u00e2\u20ac\u201c nu genudgives p\u00c3\u00a5 cd, og dermed i nogen grad underminerer sit eget koncept. Den originale ide var, at man skulle benytte mini disc-afspillernes avancerede og mere eller mindre selvgenererende redigeringsmuligheder til at skabe en musik i konstant forandring; en plade, som blev sat sammen p\u00c3\u00a5 en ny og uforudsigelig m\u00c3\u00a5de, hver gang man h\u00c3\u00b8rte den. F\u00c3\u00b8lgelig indeholdt MiniDisc heller ikke virkelig \u00e2\u20ac\u009df\u00c3\u00a6rdige\u00e2\u20ac\u009d kompositioner, men i stedet en lang r\u00c3\u00a6kke korte, \u00c3\u00a5bne fragmenter, skabt til at kunne k\u00c3\u00b8re i loop eller blive kombineret p\u00c3\u00a5 kryds og tv\u00c3\u00a6rs. Om denne id\u00c3\u00a9 s\u00c3\u00a5 rent faktisk fungerede i sin oprindelige form, forbliver en hemmelighed forbeholdt de f\u00c3\u00a5, som har dyrket b\u00c3\u00a5de mini disc-formatet og hardcore avanttronica, men overf\u00c3\u00b8rt til en almindelig, sammenh\u00c3\u00a6ngende cd, uden det interaktive element, ja, der bliver det mildt sagt en blandet forn\u00c3\u00b8jelse.<\/p>\n
To tredjedele af Gescom, i hvert fald i denne udgave, er identiske med Autechre, og man kan m\u00c3\u00a5ske lidt f\u00c3\u00a5 den mistanke, at det netop er Autechres store og trofaste fanskare, der sigtes efter med cd-udgivelsen af MiniDisc. Det er n\u00c3\u00a6ppe alle Autechre-hoveder, der fik fingre i originalen, endsige havde en tilstr\u00c3\u00a6kkelig avanceret mini disc-afspiller til at f\u00c3\u00a5 det optimale udbytte ud af den, og nu virker det s\u00c3\u00a5 som om, gruppen har erkendt, at konceptet m\u00c3\u00a5ske alligevel var for avanceret for almindelige d\u00c3\u00b8delige, og f\u00c3\u00b8lgelig opgiver de de fine kunstneriske fornemmelser og udgiver skidtet i et format, hvor alle kan v\u00c3\u00a6re med \u00e2\u20ac\u201c uanset om musikken s\u00c3\u00a5 er skabt til det eller ej. Selvom enkelte passager fremst\u00c3\u00a5r som forholdsvis f\u00c3\u00a6rdige numre, s\u00c3\u00a5 best\u00c3\u00a5r udgivelsen stadig mest af korte, abrupte bidder, som ofte lyder som mere eller mindre tilf\u00c3\u00a6ldige afpr\u00c3\u00b8vninger af diverse digitaleffekter.<\/p>\n
Man kan s\u00c3\u00a5 p\u00c3\u00a5pege, at der inden for traditionel elektronisk avantgardemusik er en lang tradition for den slags opklippede og kaotiske lydbilleder, og det er da ogs\u00c3\u00a5 langt mere oplagt at klassificere MiniDisc som netop traditionel avantgarde, snarere end den electronica, man typisk forbinder Autechre-projekter med. N\u00c3\u00a5r det er bedst kan det minde om Vangelis\u00e2\u20ac\u2122 s\u00c3\u00a6lsomme eksperimentalmusik p\u00c3\u00a5 det underkendte Beaubourg-album \u00e2\u20ac\u201c mystisk, uvirkeligt, dr\u00c3\u00b8mmende \u00e2\u20ac\u201c men for det meste lyder det desv\u00c3\u00a6rre mere som glitchgenerationens lidt for billige udgave af klassisk musique concrete. Det ville have v\u00c3\u00a6ret langt bedre for projektet, hvis de mest uinspirerede ligegyldigheder var blevet luget ud, og det bedste i stedet var blevet splejset sammen til en kortere og mere gennemt\u00c3\u00a6nkt helhed. Det kunne faktisk v\u00c3\u00a6re blevet en ganske h\u00c3\u00a6derlig udgivelse, som ikke havde beh\u00c3\u00b8vet st\u00c3\u00a5 i skyggen af det oprindelige koncept, endsige v\u00c3\u00a6re s\u00c3\u00a5 uj\u00c3\u00a6vn og frustrerende at komme igennem, som det nu er tilf\u00c3\u00a6ldet.<\/p>\n
Jannik Juhl Christensen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Mange kedelige ting er i tidens l\u00c3\u00b8b blevet lavet i avantgardens navn, men som Brian Eno har pointeret, s\u00c3\u00a5 kan man sagtens gl\u00c3\u00a6de sig over, at der er nogle, der laver de helt ekstreme og abstrakte lydeksperiementer, ogs\u00c3\u00a5 selvom man ikke n\u00c3\u00b8dvendigvis selv orker at h\u00c3\u00b8re dem. Der er stadig tale om en slags musikalsk … <\/p>\n